Silicon Knights mod Epic

Denis Dyack og co. sagsøger
Tekst: Thomas Tanggaard
Publiceret 2007-07-20

Too Human har ikke haft det letteste liv indtil videre, og da Silicon Knights sidste år viste spillet frem ved E3-messen blev det haglet ned. Det er også grunden til at Too Human ikke blev fremvist i år.

Hvor problemerne med spillet kommer fra et stadig uvist, men det lader til at Epic Games' Unreal 3-motor muligvis får noget af skylden. I hvert fald har Silicon Knights netop sagsøgt Epic Games. Desværre vil Epic Games på nuværende tidspunkt ikke gå nærmere ind på præcis hvad firmaet bliver sagsøgt for, men Mark Rein sagde følgende:

"Her til morgen er vi blevet stævnet af Silicon Knights. Vi mener ikke at anklagerne mod os har noget på sig og vi vil naturligvis forsvare os mod dem. Vi ville gerne fortælle jer mere om sagen, men vores advokater har bedt os om at gemme eventuelle kommentarer til den kommende retsag, og vi vil gerne efterkomme deres ønske. Derfor håber vi også at vores kolleger i branchen og medierne vil respektere vores standpunkt og ikke spørge indtil sagen, da vores svar altid vil være 'ingen kommentar'."

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage