Rygte: Forvent en Little Big Planet-afsløring i morgen

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-11-01

Little Big Planet-serien fyldte en del hos Sony en gang, men efter Little Big Planet 3's skuffende præstation på markedet har vi ikke hørt noget fra serien i noget tid. Dette kunne dog ændre sig så tidligt som i morgen, hvis man skal tro et nyt rygte.

For nylig har spiljournalist fra BBC Ruan Brown skrevet på Twitter, at der vil ske noget relateret til serien i morgen.

"I have a fairly solid source on a new LittleBigPlanet game announcement coming on November 2.

Don't quote me on that though. Unless it turns out I'm right, then totally quote me on it."

Media Molecule arbejder naturligvis på Dreams, og Sumo Digital, som stod for det seneste kapitel, arbejder lige nu på både Crackdown 3, Team Sonic Racing og Dead Island 2, så det er umiddelbart svært at forestille sig hvem der skulle påtage sig opgaven.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage