Ny PSP i september

Tyndere og til samme pris
Tekst: Steen Marquard
Publiceret 2007-07-23

Ved årets E3-messe kunne Sony fremvise billeder af den redesignede og dermed lettere og tyndere udgave af deres konsol i lommeformat, nemlig PSP. I den forbindelse sagde David Reeves at maskinen nok var på gaden i september i Japan, dog uden at nævne en pris eller om denne måned også omfattede en europæisk lancering.

Forleden kunne en talsmand så bekræfte dette overfor Gamesindustry.biz. Talsmanden sagde at den redesignede PSP vil være på gaden i begyndelsen af september måned og at den lanceres til 169 euro, hvilket ifølge Sony er den samme pris som den eksisterende PSP sælges til. Dog sælges PSP-konsollen flere steder til en pris under dette nye prispunkt, så evt. kommende ejere skal nok regne med at betale lidt mere for denne nye model.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage