Ubisoft spilmatiserer Avatar

James Camerons nye film snuppes
Tekst: Steen Marquard
Publiceret 2007-07-25

Den franske spilgigant har igennem de seneste år sikret sig en masse store filmlicenser (her i blandt King Kong) og nu kan Ubisoft meddele, at James Camerons første film i 10 år, science fiction filmen Avatar, er det næste licensprojekt som firmaet kaster sig over.

Avatar handler tilsyneladende om en tidligere militærmand, der kastes ind i en konflikt på en fjerntliggende planet, fyldt til randen med eksotiske livsformer. Her er han som en Avatar (et menneskeligt sind i en fremmed krop) splittet mellem to verdener, den han kommer fra og den han nu er en del af.

Alt effekt-arbejdet laves at New Zealandske WETA Digital, der naturligvis er kendt for The Lord of the Rings og King Kong og det er som fortalt tidligere James Cameron, manden bag Titanic og Aliens, der sidder i instruktørstolen.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage