Rockstar og Sony

Næste spilserie er eksklusiv til PS3
Tekst: Steen Marquard
Publiceret 2007-07-30

Det må utvivlsomt have været mere end et par buler i rustningen som Sony fik, da Microsoft kunne annoncere, at Grand Theft Auto-serien nu kom samtidig til deres format- men måske har der alligevel været en mening med galskaben.

Ifølge den seneste episode af Spike TV's Game Head, så er Rockstars næste store spilserie (og det er ikke L.A. Noire) nemlig noget der bliver udviklet eksklusivt til Sonys PlayStation 3. Både Jack Tretton og Michael Shorrock, begge Sony-medarbejdere har bekræftet at Rockstars har ytret ønske om at lave en spilserie eksklusivt til formatet, da de mener at maskinen har rigtig mange kræfter. Shorrock sagde bl.a. følgende:

"Rockstar ville virkelig gerne lave et spil, du faktisk kun kan lave på PlayStation 3, et spil der tæmmer kræfterne i Cell-processoren og som udnytter Blu-ray-formatet, og vores maskine er præcis dette. Det er en vind-vind situation for begge firmaer."

Præcis hvad Rockstars næste spilprojekt er vides endnu ikke.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage