Brie Larson vil meget snart blive den skuespillerinde som hele verden taler om når Captain Marvel får premiere næste år, og dermed påtager den Oscar-vindende skuespillerinde sig også sin største rolle til dato. Men dette er ikke den eneste heltinde Larson ønsker at spille - hun er nemlig også ret vild med Samus.
Til Halloween i år lagde Larson et billede ud på Instagram hvor hun var klædt ud som Zero Suit Samus, og da hun blev spurgt om hendes forhold til den ikoniske spilkarakter skrev hun;
"I want to make that movie."
Nintendo har kastet sig over flere filmprojekter for nylig, så det er vel ikke helt udelukket. Hvem så du spille Samus i en potentiel Metroid-film?