I løbet af året har Playground Games, der normalt står for Forza Horizon-serien, klargjort et nyt stort studie, der arbejder på et tredjepersonsrollespil - et projekt som mange for alvor forventer er Fable 4. Playground har ikke kommenteret på rygterne, men én ting er sikkert - der vil gå lang tid før vi hører mere til projektet.
Nogle fans har nemlig forventet at se et glimt af spillet ved den forestående X018-begivenhed, men i et interview med FullThrottle fortæller Playground Games-instruktøren Ralph Fulton, at vi kommer til at vente lidt.
"And yeah, the second studio is growing, it is I think revelling in the fact no one knows who they are, no one is looking at what they're doing, they're just bonding as a team, they're doing some great stuff already, but it'll be a long time before we talk about what they're doing and I think they're enjoying that ability at the moment."
Desværre folkens, det må være de andre nye Xbox-studier der træder ud i manegen med en afsløring først.