Understøttelse af mus og tastatur kommer til Xbox i denne uge

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-11-13

Microsoft har i en længere periode talt åbent omkring det faktum, at de ønsker at introducere officiel understøttelse af mus og keyboard til Xbox One, og i weekenden afslørede de at det faktisk vil ske i denne uge. Senere på ugen ankommer den officielle understøttelse, og en række spil er allerede blev afsløret i den forbindelse.

Microsoft fortæller via hjemmeside, at Fortnite bliver det aller første spil på konsollen der officielt understøtter mus og keyboard, og det sker i denne uge. Senere på måneden modtager Bomber Crew, Deep Rock Galactic, Strange Brigade, Warhammer: Vermintide 2, War Thunder and X-Morph Defense også officiel understøttelse, efterfulgt af Children of Morta, DayZ, Minion Master, Moonlighter, Vigor, Warface, og Wargroove i den seneste fremtid.

En række mus og tastaturer kan bruges, men Razer arbejder desuden på dedikeret "Designed for Xbox"-produkter, som afsløres ved CES-messen i januar, og udkommer kort efter.

Kommer du til at spille med mus og tastatur på Xbox One?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage