Der er ingen tvivl om at Irrationals Bioshock er strålende, men hos amerikanske Valve, der i øjeblikket arbejder på højtryk for at afslutte Orange Box, er det blevet forbudt at spille det. Valves daglige chef Gabe Newell har ganske enkelt måtte erkende, at de medarbejdere der spiller Bioshock, ikke leverer varen optimalt på arbejdet. Newell forklarer det således:
"Vi har været nødt til at banlyse spillet fra vores kontor. Ingen får lov til at spille Bioshock indtil vi har afsluttet arbejdet på Orange Box - det er vores præmie til os selv som firma. Alle får et eksemplar af Bioshock efterfølgende."