Sony skipper E3 2019 fuldstændig

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-11-16

I løbet af de seneste par år har en række af de større spiludgivere valgt at trække sig fra selve E3-messen, der som bekendt løber af stablen i juni hvert år. I stedet har de dog afholdt konferencer og messer i området omkring Los Angeles Convention Center, så forskellen har ikke været mærkbar. Nu har Sony dog valgt helt og holdent at springe E3 2019 over.

I en meddelelse udleveret til Variety fortæller en Sony-repræsentant at de vælger at skippe messen, og at de heller ej har i sinde at afholde en konference tæt på E3 på samme tid.

"As the industry evolves, Sony Interactive Entertainment continues to look for inventive opportunities to engage the community. PlayStation fans mean the world to us and we always want to innovate, think differently and experiment with new ways to delight gamers. As a result, we have decided not to participate in E3 in 2019. We are exploring new and familiar ways to engage our community in 2019 and can't wait to share our plans with you."

Dette er første gang i E3's 24 år lange historie at Sony ikke deltager, og det er også den anden store Playstation-begivenhed firmaet har aflyst på bare få måneder.

Xbox-chefen Phil Spencer, der som regel er hurtig til at kommentere på nyheder i branchen, har lagt en besked ud på Twitter, hvor han slår fast at Microsoft så sandelig vil dukke op ved årets E3.

"A lot to share with fans at E3 2019. Always a high point of the year to witness the industry's creativity and the energy of the community."

Det vides endnu ikke hvad Sony har i sinde at erstatte disse to aflyste messer med.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage