Rygte: Mortal Kombat XI afsløres ved Game Awards

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-11-16

Vært og skaber Geoff Keighley har efterhånden for vane at sikre ganske store afsløringer ved Game Awards hvert eneste år, og allerede nu er forventningerne høje til årets begivenhed, der løber af stablen d. 6 december. Nu siger et nyt rygte, at Mortal Kombat XI faktisk dukker op.

CriticalHit mener nemlig at visse informationer peger på en afsløring af spillet under Game Awards.

Først og fremmest har en spansk stemmeskuespiller ved navn Eduardo Garza angiveligvis nævnt via Twitter, at han har arbejdet på spillet, men at de karakterer han har lagt stemme til, Kung Lao og Reptile, ikke bliver en del af det færdige spil alligevel.

Desuden har en række kampsportseksperter afsløret under Mo Game Con i Missouri afsløret, at de har arbejdet på spillet.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage