Colin McRae er død

Rally-stjerne i tragisk ulykke
Tekst: Thomas Tanggaard
Publiceret 2007-09-17

Enhver spiller der har haft enten mudder, grus eller sne under dækkene, kender uden tvivl rally-køreren Colin McRae, der både i virkelighedens sport og Codemasters spilserie af samme navn, har domineret. Colin McRae-serien fik sin spæde start på PSOne og er siden vokset uhørt i popularitet.

Nu forlyder det fra engelske BBC at verdensmesteren er død i en tragisk helikopter-ulykke i Jerviswood. Colin McRae er kendt som en passioneret og dygtig helikopterpilot, men er altså af endnu uvisse årsager, styrtet ned med. Der var fire personer ombord i helikopteren da den styrtede ned, her i blandt Colin McRaes egen femårige søn.

Colin McRae blev 39 år. Hele Gamereactor sender hermed vores kondolence til hans familie.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage