Mens begejstringen for Yakuza-serien har været enorm i Japan, så har den ikke helt været til at få øje på i Europa. Til trods for at spillet på sin vis indeholder både slåskampe og den sandkasse-mentalitet som Grand Theft Auto III blev så kendt for, er det mere eller mindre kun anmelderne der har rost spillet til skyerne.
Om det betyder at vi aldrig kommer til at se Yakuza 3 i Europa vides endnu ikke, men det ville da være ærgerligt - specielt efter at have set nærmere på dagens sending af billeder.