InXile vil vokse med 30% efter Microsoft-køb

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-11-20

For nylig afslørede Microsoft at de har opkøbt InXile Entertainment, studiet bag blandt andet Wasteland 2 og The Bard's Tale IV. Lige nu bringer de sidstenævnte projekt til konsollerne, samt er i gang med at lægge sidste hånd på Wasteland 3 der kommer næste år. Derudover er de også i gang med deres første Xbox-eksklusive spil, og alt dette kræver forøget mandskab.

I et interview med Eurogamer fortæller stifter Brian Fargo, at de forventer at studiet vil vokse med omkring 30%.

"In the short-term we talk about increasing it 30 per cent or so. We're not trying to become multi-hundred-person teams but just filling the holes we've been desperately wanting to: having a full-time audio person, having a full-time lighting person, having a cinematics person - these things that could help us improve what we're doing."

Desuden afslørede han at det mystiske Xbox-eksklusive projekt er noget som Microsoft er ret spændte på.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage