Rygte: Ghost of Tsushima og Death Stranding får udgivelsesdatoer ved Game Awards

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-11-21

Sony afslørede for nylig, at de ikke har i sinde at deltage i E3 2019, og som bekendt afholder de heller ikke en PlayStation Experience-begivenhed i år. Det betyder lange udsigter for fans, der ønsker at vide mere om deres kommende eksklusiver som Ghost of Tsushima og Death Stranding - eller er der?

Åbenbart er der for nylig blevet sendt en direkte email fra Sonys brasilianske afdeling (via den brasilianske side Comboinfinito), at ikke bare vil begge ovennævnte spil figurerer ved den kommende Game Awards 2018-begivenhed, begge spil vil åbenbart få udgivelsesdatoer.

Selvom nogle spekulerer om hvorvidt der er tale om udgivelsesvinduer i stedet, så nævner emailen angiveligvis at der er tale om datoer. Åbenbart ønsker Sony at benytte sig af The Game Awards som afsløringsplatform, alt imens de arbejder løs på PlayStation 5 og den dertilhørende software.

The Game Awards afholdes d. 7 december.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage