Activision køber Bizarre

Project Gotham Racing slutter?
Tekst: Steen Marquard
Publiceret 2007-09-27

Activision meddelte i går, at de har købt den engelske udvikler Bizarre Creations, firmaet bag Microsofts populære Project Gotham Racing-serie, Geometry Wars og næste års actionspil The Club.

Spørgsmålet er hvad der så sker Project Gotham Racing-serien efter at det fjerde kapitel som kommer her i oktober. Microsoft ejer nemlig rettighederne til spilserien, så de finder nok bare en anden udvikler til at arbejde videre med den, i hvert fald med tankerne på at serien indtil videre er langet over disken i mere end 4.5 millioner eksemplarer.

Til gengæld står det klart at Bizarre Creations og Acitivision fortsætter med racing-genren, for firmaet har allerede annonceret, at de arbejder på et nyt spil der skal være færdigt i år 2009. Bizarre Creations får i øvrigt via Activisions normale forretningsmodel lov til at beholde både deres navn og kontoret i Liverpool, hvor der er mere end 160 personer ansat.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage