DICE tror stadig på Ray Tracing-teknologi

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-11-23

Ray Tracing skulle eftersigende være en helt nye måde at anskue lyssætning i spil på, men indtil videre er det kun tilgængeligt for forbrugere i Battlefield V, og ved at slå det til har spillere stødt ind i et hav af problemer - særligt i forhold til at bevare en stabil billedehastighed.

Det er ganske tydeligt at teknologien har brug for mere optimering, men det betyder ikke at DICE bevæger sig væk fra den - tvært imod. I et interview med Digital Foundry fortæller studiets Software Engineer, Yasin Uludağ, at de har i sinde at arbejde på at optimere det i spillet, så flere kan få lov at opleve det.

"People can expect us to keep improving our ray tracing as time goes, as both we at DICE and Nvidia have a bunch of optimisations coming in from the engine side and driver side and we are far from done. We have specialists from Nvidia and DICE working on our issues as we speak. From now on, it's only going to get better, and we have more data now too since the game released."

Tror du at Ray Tracing vil ende med at fylde mere i spilbranchen, eller er det en niche der vil dø ud?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage