Rapport: Blizzard arbejder på en Warcraft-inspireret Pokémon Go-klon

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-11-23

Som bekendt afslørede Blizzard Diabo Immortal under årets BlizzCon, og til trods for den lidt lunkne modtagelse, så har firmaet slået fast at de vil satse meget på mobilspil fremadrettet. Nu kan det være at endnu et af disse projekter er blevet afsløret.

For nylig udgav Jason Schreier fra Kotaku en længere rapportbaseret på interviews med nuværende Blizzard-udviklere, og herigennem er det tilsyneladende blevet afsløret, at de arbejder på en Pokémon Go-inspireret oplevelse, der foregår i Warcraft-universet.

Angiveligvis er spillet dukket op igennem firmaets "Incubation Department", hvor de tester ideer, og bygger små prototyper dagligt. Åbenbart ville dette spil have "a lot more to it", udover at man skal bevæge sig i den rigtige verden, deriblandt singleplayer-elementer.

Hvad synes du om ideen?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage