Børsmægler forventer at Cyberpunk 2077 sælger 19 millioner eksemplarer

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-11-23

The Witcher 3: Wild Hunt klarede sig ganske fortrinligt, og det er ikke bare hos anmeldere, men også på markedet, hvor spillet solgt adskillige millioner eksemplarer. Dette har givet yderligere bevågenhed omkring studiets næste spil, Cyberpunk 2077, som alle desuden forventer også vil klare sig godt på markedet - én børsmægler er dog særligt entusiastisk.

Børsmæglerfirmaet Vestor DM afholdte for nylig en telekonference med diverse investorer, og her afslørede Vestor DM at de forventer at spillet vil sælge intet mindre end 19 millioner eksemplarer i løbet af sit første kvartal på markedet.

Dette ville gøre spillet til blandt de bedst sælgende i løbet af denne konsolgeneration (skulle det formå at udkomme inden de næste maskiner rammer markedet), og dette vil sågar være blandt de bedste lanceringer nogensinde. Til sammenligning af The Legend of Zelda: Breath of the Wild solgt bare 10 millioner eksemplarer på tværs af hele sin levetid.

Hvad synes du om estimatet?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage