Vi vidste alle sammen der ville komme en tredje udvidelse til Half-Life 2, kaldet Episode Three. Men Valve har ikke villet tale om det. Nu har firmaets talsmand og grundlægger Gabe Newell dog afsløret en del om den tredje episode - info som desuden indeholder spoilers for Half-Life 2: Episode Two, som ingen endnu har spillet. Vi vil naturligvis derfor være forsigtige med ikke at gengive alt hvad Valve har afsløret og kun fortælle jer en del af det.
Det står klart at et forskningsfartøj (eller et fragtfartøj indeholdende tophemmelige forskningsresultater) som Eli, Kleiner og Gordon troede var sporløst forsvundet, findes i Half-Life 2: Episode Three. Dette fartøj kan komme til at indeholde hemmeligheden til hvorfor den udenjordiske trussel kunne komme til vores verden igennem det mislykkede eksperiment som udførtes i begyndelsen af Half-Life, og måske endda fortælle mere om Combine og G-mans planer for Gordon Freeman.
Hvornår eller til hvilke platforme Half-Life 2: Episode Three udkommer til er endnu ikke afsløret. PC kan vi dog helt sikkert regne med.