For rigtig mange af redaktionens spilhoveder, står Ico og ikke mindst Shadow of the Colossus, som et par af spilhistoriens helt store oplevelser. Selv de mest spæde oplysninger om nyt fra Fumito Ueda og hans hold, er noget der vendes og drejes på enhver tænkelig måde - og netop informationer er hvad der nu er dukket op, om end det ikke er mange.
Det officielle engelske PlayStation magasin tog forleden en snak med Sonys chef Kaz Hirai omkring hvad Team Ico egentlig laver i øjeblikket, og han kunne ikke give et fyldestgørende svar. Til gengæld kunne en af hans unavngivne medarbejdere sige "Jeg er ret sikker på at de er i gang med en fortsættelse..."
Dette fik naturligvis magasinet til at spørge: "En fortsættelse til hvad, Ico eller Shadow of the Colossus?" men dette blev der aldrig svaret på.
Men det skulle altså stå klart at Sonys japanske og prisvindende hold er i gang med en opfølger til enten Ico eller Shadow of the Colossus.