Så kom nyheden vi har ventet på længe. Den 10. oktober lancerer Sony en "mindre" udgave af Playstation 3. Kort fortalt er der tale om en ny version med mindre harddisk og uden muligheden for at kunne spille gamle PS2 spil, dvs. den er ikke bagudkompatibel. Dette vil gøre den væsentlig billigere at producere. Dermed også væsentlig billigere i handlen.
- Ny 40GB PS3 - 33 % billigere end dagens model
Vedhæftet er officielle pressemeddelelse fra hhv. Sony Computer Entertainment Europe og Nordisk Film Interactive. Disse beskriver den nye PLAYSTATION 3.
LONDON, 5. oktober - Sony Computer Entertainment Europe (SCEE) offentliggjorde i dag detaljerede oplysninger om deres nye PLAYSTATION®3-model (PS3™), der bliver lanceret i alle SCEE's territorier den 10. oktober 2007. SCEE skærer en tredjedel af prisen og lancerer således den nye konsol til en meget favorabel pris.
Den nye PS3 er en utrolig tiltalende indgang til verdenen inden for High Definition-gaming og -underholdning i feriesæsonen og bringer dermed den næste generation af interaktiv hjemmeunderholdning til folk overalt i Europa, Mellemøsten, Afrika og Australasien.
Ud over et konstant voksende sortiment af PS3-titler (i alt 65 titler i alle genrer til jul) vil den nye PS3 være udstyret med en 40GB harddisk og indeholde alle de funktioner, der er af afgørende betydning for High Definition-underholdning; næste generations gameplay, forbløffende High Definition Blu-ray Disc™-film, trådløs SIXAXIS™-controller, Wi-Fi- og HDMI-forbindelse, alt sammen drevet af den unikke Cell Broadband Engine™, PS3ens digitale hjerte.
Ligesom hos 60GB PS3 indeholder den ny PS3 firmware, der kan opgraderes, og som giver mulighed for løbende at tilføje nye funktioner og funktionaliteter til systemet. For eksempel gjorde den seneste firmware-opdatering PS3 i stand til at opkonvertere dvd'er, der afspilles på systemet, til fuld 1080P High Definition.
Lanceringen af den nye PS3 er blevet besluttet på baggrund af tilbagemeldinger fra tusinder af eksisterende PS3-ejere såvel som undersøgelser af fremtidige, potentielle PS3-ejere. Den nye model indeholder to USB 2.0 porte i stedet for fire og har ikke længere en port til multihukommelseskort.
Den nye model er ikke længere bagudkompatibel med PlayStation®2-titler. Dette afspejler både den reducerede betydning, som denne funktion tillægges blandt kommende PS3-købere, og udbuddet af et langt bredere udvalg af PS3-specifikke titler (i alt 65 titler i alle genrer til jul).
Den eksisterende startpakke, der indeholder en 60GB PS3 med omfattende bagudkompatibilitet, en ekstra trådløs SIXAXIS-controller og to spil, vil ligeledes blive reduceret i pris. 60 GB-modellen vil være til salg, så længe lager haves, og den udgør en fantastisk værdi for den ivrige gamer, der ønsker at opgradere til PS3'ens High Definition-egenskaber.
"Lanceringen af den nye PS3 er resultatet af en omfattende undersøgelse af behovene inden for underholdning og præferencerne hos den næste generation af PS3-ejere", sagde David Reeves, direktør for SCEE. "Det har givet os mulighed for at levere et særdeles avanceret, og dog ufatteligt overkommeligt, High Definition gaming- og underholdningssystem, der er tilpasset behovene hos den næste generation af europæiske PS3-ejere. PS3 har altid været yndlingskonsollen hos den kvalitetsbevidste gamer og underholdningsforbruger, og den nye PS3 er mere end nogensinde før det perfekte High Definition-underholdningssystem".