I Anthem kan du personliggøre din Javelin-rustning ud i det ekstreme

Tekst: Søren Svanhof
Publiceret 2018-11-28

Det næste store eventyr fra BioWare, Anthem, er lige på trapperne, og lander på hylderne i slutningen af februar 2019. I den anledning tog Ben Irving, Leah Shinkewski, og Francis Lacuna til livestream, for a fremvise det de kalder The Forge; en spiltilstand hvor du kan personliggøre din Javelin-rustning.

Fokus var på Ranger-rustningen, hvor de fortalte at man kunne ændre farve, og udseende på i alt otte stykker rustning, herunder arme, ben, brystkasse, og hjelm. Ligeså kan man som spiller tilføje de såkaldte vinyls, som er unikke mønstre du kan finde i løbet af spillet og udsmykke din rustning med. De valgte farver, og det valgte udseende på din Javelin-rustning, vil også gå igen i andet udstyr.

Derudover kan du også skifte mellem forskellige ankomst- og sejersposering, og tre animeret udtryk til din figur. Ligeså kan du ændre det såkaldte wear state, hvorpå du kan få din rustning til at slidt og kamphærdet ud eller helt finpudset. Mulighederne synes enormt mange, selvom alle emner ikke er tilgængelige lige fra starten af.

Skal du have Anthem, og ser du frem til at kunne gøre din Javelin-rustning helt unik?

<bild></bild>
<bild></bild>
<bild></bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage