EA finder pungen frem

Køber Pandemic og Bioware
Tekst: Thomas Tanggaard
Publiceret 2007-10-12

Criterion er allerede en del af Electronic Arts, det samme er resterne af Westwood og svenske Digital Illusions, og nu får disse prominente udviklere to nye værelseskammerater.

EA har nemlig meddelt, at de har opkøbt både Pandemic Studios (Mercenaries, Star Wars Battlefront og Destroy All Humans) samt Bioware (Mass Effect, Jade Empire og Knights of the Old Republic) og dermed bliver verdens nok største spiludvikler/udgiver lidt større.

Præcis hvordan opkøbet er stykket sammen vides ikke, ligesom det er uvist om indragelsen af Bioware betyder, at firmaet ikke fortsætter Mass Effect-serien efter dette første kapitel eller om den eksempelvis blot bliver en multi-format serie fra nu af. Vi regner med at Bioware eller Electronic Arts udtaler sig om dette på et senere tidspunkt.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage