Japanerne køber Lair

Udskældt spil når Top 10-listen
Tekst: Thomas Tanggaard
Publiceret 2007-10-19

I de amerikanske medier har man ikke været ovenud begejstrede for Lair, og her på Gamereactor havde vi da også håbet på noget større og bedre, end det vi faktisk fik mellem hænderne. I Japan er det dog en anden snak, i hvert fald hvis man kigger på salgstallene, for her er købelysten og troen på spillet tilsyneladende større.

Lair suser nemlig direkte ind på en syvende plads på den japanske Top 10 med intet mindre end 22.000 solgte eksemplarer i den første uge, hvilket må siges at være ganske pænt. Lair er i øvrigt ude i Europa d. 7. november efter at Sony forleden valgte at udsætte udgivelsen af spillet.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage