Hele Mass Effect-series fremtid blev draget i tvivl efter den fadæse der var Mass Effect: Andromeda, men i løbet af det seneste år har Bioware gentagne gange slået fast at serien ikke er død, og at de er begyndt at tænke på hvordan et nyt spil i serien skal se ud.
For nylig udgav udvikleren en opdatering på deres blog, og her fortæller chef Casey Hudson at serien naturligvis lever, men samtidig siger han også at den seneste Xbox One X-opdatering holdet udgav til Mass Effect: Andromeda var en "small part of the plans [Bioware is] making for Mass Effect going forward."
Så der er altså "planer" for en fortsættelse af serien, men det vides endnu ikke hvordan disse ser ud. Det tyder altså på at det kommende Dragon Age 4 er længere fremme i udviklingen, så der går nok noget tid før vi ser mere til projektet.