ESA bakker Loot Boxes op efter FTC påbegynder undersøgelse

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-11-30

For nylig blev det afsløret, at den amerikanske handelskommission, eller FTC, vil påbegynde en officiel undersøgelse af Loot Boxes i spil, og om hvorvidt potentiel lovgivning på området er nødvendig. Dette kommer efter at blandt andet Belgien og Holland har introduceret love, der forhindrer Loot Boxes i ureguleret at dukke op i spil.

Dette er Entertainment Software Association (ESA) ikke synderligt glade for. De er dog en interesseorganisation der repræsenterer spilbranchen. En repræsentant for organisationen har sendt følgende besked til GamesIndustry, hvor de argumenterer for at Loot Boxes kun forbedrer oplevelsen.

"Loot boxes are one way that players can enhance the experience that video games offer. Contrary to assertions, loot boxes are not gambling. They have no real-world value, players always receive something that enhances their experience, and they are entirely optional to purchase. They can enhance the experience for those who choose to use them, but have no impact on those who do not."

Dette forventes ikke at have nogen reel påvirkning på FTC-undersøgelsen, og de får også opbakning af IGDA, International Game Developers Association, som er en sammenslutning af udviklere, snarere end chefer fra branchen. Direktøren for gruppen, Jen MacLean, har skrevet følgende i et blogindlæg:

"This should be a clear wakeup call to the game development industry that we must address how we use loot boxes, especially when they're in games played by children."

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage