Nintendo Switch klarer sig fortsat ganske fortrinligt på markeder over hele verden, men alligevel har nogle analytikere og branchefolk påstået at særligt i løbet af de næste 12 måneder vil firmaet løbe ind i vanskeligheder, medmindre de foretager nogle ændringer til deres strategi.
Bloomberg har kontaktet en række af disse, og der lader til at være konsensus omkring at Nintendo både må og skal sænke prisen på konsollen, og de siger også at en ny version af maskinen kan vise sig at være nødvendig.
"2018 was a reality check and brought lofty expectations back down to Earth. The Switch is great, but is still primarily a handheld, and a very expensive one. I don't see sales growing unless the price is reduced to below US$200," siger Michael Pachter blandt andet, som er blandt de folk som Bloomberg har kontaktet.
Derudover siger Cornelio Ash fra William O'Neil & Co i Los Angeles, at Switch-salget er gået i stå.
"The Switch excitement has rapidly declined. Unless there's significant change or something else new, the Switch story has been exhausted."
Er du enig?