Nu hvor størstedelen af spilsalget foregår digitalt, så er harddiskplads blevet et vigtigt aspekt at holde øje med, og det kan derfor også være afgørende at vide forinden hvor meget spil kommer til at fylde. Hvis du går og venter på Kingdom Hearts III, så er der gode nyheder.
Spillet er dukket op på Microsoft Store, og her fremgår det at spillet kommer til at skulle bruge 35.8GB på din harddisk.
Det lyder ganske beskedent for et stort spil i disse dage, dog skal det siges at dette ikke er med de eventuelle grafiske forbedringer Xbox One X- eller PlayStation 4 Pro-versionen tilbyder, hvad end de nu er.
Skal du spille Kingdom Hearts III?