For nylig lancerede Rockstar Red Dead Redemption 2's svar på GTA Online, der rammende hedder "Red Dead Online". Tjenesten er lige nu i beta, og vil forblive i dette stadie i en længere periode, alt imens Rockstar arbejder sammen med spillerne om at skabe den bedste oplevelse.
Dog har mange spillere allerede brokket sig over spillets økonomi, og hvor meget "grinding", altså gentagelsen af det samme indhold for at skrabe XP og valuta sammen det kræver for at forblive underholdt. Larmen er blevet så øredøvende, at Rockstar har valgt at kommentere på sagen.
I et indlæg på deres hjemmeside indrømmer Rockstar at der skal mere til hvis spillets økonomiske balance skal føles sjov og underholdende.
"Our current areas of focus include the in-game economy, which will require some additional balancing in order to ensure all activities are appropriately rewarding and fun."
Det vides endnu ikke hvordan og hvorledes opdateringer vil blive implementeret fremadrettet.