Jake Gyllenhaal skal spille Mysterio i Spider-Man: Far From Home

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-12-07

Senere i dag ankommer den første trailer fra Avengers 4, der i øvrigt fortsat ikke har nogen officiel titel, og dette er selvfølgelig hovedattraktionen. Men som bekendt vil en trailer fra Spider-Man: Far From Home følge trop i morgen, og her vil vi se filmens skurk i aktion, som vi nu ved spilles af Jake Gyllenhaal.

Skuespilleren har nemlig afsløret via Instagram, at han skal spille Mysterio i den kommende film. Der har svirret rygter om dette lige siden maj, men nu er det endelig blevet bekræftet.

Filmen får premiere d. 5 juli 2019, bare to måneder efter Avengers 4, men det vides endnu ikke om begivenhederne i filmen foregår kronologisk efter.

Hvilken af de to Marvel-film glæder du dig mest til?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage