Det lader til at Microsoft ikke vil stå tilbage for hverken Sony eller Nintendo, der som bekendt kan tilbyde masser af ældre spil via deres online-tjeneste, og derfor skulle vi, allerede fra december kunne downloade en masse af de klassiske Xbox-spil til en pris af 1200 Microsoft points, altså godt 110 danske kroner.
Ifølge vores oplysninger så vil der i første omgang være mulighed for at downloade Halo, Fable, Fahrenheit, Crimson Skies: High Road To Revenge, Crash Bandicoot: The Wrath Of Cortex og Burnout 3.
Det eneste ubesvarede spøgsmål er præcis hvordan dette kommer til at fungere for folk der ikke har investeret i en Elite-udgave af Xbox 360. De tretten GB der er tilbage på en normal maskine, efter styresystemet og andre ting er lagt ind, giver ikke plads til mange DVD-spil.
Vi ser tiden an.