For nylig udgav Valve deres første reelle spil i lang tid, nemlig kortspillet Artifact, men hvorimod anmeldelser lader til at være generelt positive, så lader der også til at være mange fans der er utilfredse med spillets valutabalance, og hvor meget spillet opfordrer en til at bruge ekstra penge.
Dette lader til at have haft en effekt på antallet af aktive spillere. Ifølge en ny rapport ovre hos SteamCharts var der 60.740 aktive spillere på lanceringsdagen, men i dagene efter faldt dette tal drastisk.
I fredags var antallet af aktive spillere bare 12.900, altså er antallet faldet med 60% relativt hurtigt. Ydermere er antallet dykket til bare 9.528 lørdag formiddag. Dog stiger antallet løbende, men samlet set lader det til at mange af de spillere der dukkede på lanceringsdagen er forsvundet.
Tror du at Artifact har en chance på den lange bane, eller har Valve valgt at bevæge sig ind på et felt domineret af konkurrenter?