Gamespot – Ugler i mosen?

Anmelder fik sparket!
Tekst: Redaktionen
Publiceret 2007-12-03

Rygterne har svirret i kølvandet på at Jeff Gerstmann måtte tage afsked med sine kollegaer på Gamespot redaktionen, efter at han blev fyret i slutningen af sidste uge. Gerstmann fik til job at anmelde spillet "Kane & Lynch", og gav som bekendt spillet karakteren 6/10. Hvorfor han blev fyret præcis efter denne anmeldelse kan vi kun gisne om, men noget tyder på det kan have noget med annoncekronerne at gøre.

Eidos, som er spillets udgiver, havde før anmeldelsen lagt store penge i reklamer for Kane & Lynch på Gamespots hjemmeside, og der spekuleres i om Gamespot fyrede Gerstmann fordi markedsføreren ikke brød sig om resultatet af anmeldelsen og derfor mente at deres penge var givet dårligt ud.

Dette er dog ikke det eneste, Gamespot fjernede nemlig også den store Kane & Lynch reklame fra siden, kort efter at nyheden kom frem.
Videoanmeldelsen af spillet er også trukket tilbage, men kan ses her;

Jeff Gerstmann Video-anmeldelsen på Youtube
Dette betyder naturligvis meget for Gamespots integritet som en seriøs og uafhængig side, og det sætter samtidig dybe ridser i lakken hos Eidos.
Indtil videre har hverken Gamespot eller Gerstmann udtalt sig om sagen.

I dag kom der dog en officiel meddelelse fra CNET, som er firmaet bag Gamespot, som siger at de tager deres "redaktionelle integritet meget seriøst"

"GameSpot takes its editorial integrity extremely seriously. For over a decade, GameSpot and the many members of its editorial team have produced thousands of unbiased reviews that have been a valuable resource for the gaming community. At CNET Networks, we stand behind the editorial content that our teams produce on a daily basis."

CNET ønsker ikke at uddybe yderligere, og udtaler blot at de ikke udtaler sig om nuværende eller tidligere medarbejderes status.

Dette udtaler dbs

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage