Nu hvor katten er sluppet ud af sækken med hensyn til sammenlægningen af Activision og Vivendi Universal Games, er flere titler fra store spilserier blevet delvist afsløret. Selskabet står tilbage med hele 12 selvejede studier og af spil, som vi gamere allerede nu kan begynde at glæde os til er; Guitar Hero IV, James Bond, nyt Tony Hawk, flere nye DreamWorks-titler, nyt racingspil fra Bizzarre, samt det femte spil i serien af et spil jeg især glæder mig til, nemlig Call of Duty 5.
Desværre er dette ikke blevet bekræftet endnu, men I kan være sikre på at vi allerede er godt i gang med at granske det nye selskab...