Insider siger at Microsoft arbejder på efterfølger til stor Xbox-eksklusiv titel

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-12-13

Microsoft har et hav af forskellige projekter i støbeskeen, det er da helt sikkert. Ikke bare har de købt en række større studier, der lige nu er i gang med Xbox/Windows 10-eksklusive spilprojekter, men de har også skabt nyt studier, der gør præcis det samme. Ét af disse kan det nu være at vi ved lidt mere om, og det lyder ret spændende.

Insideren Klobrille, der har en lang historie med Microsoft og korrekte rapporter om virksomhedens planer, har afsløret via Twitter, at Microsoft angiveligvis arbejder på en efterfølger til en stor eksklusiv titel i en serie der kun har ét spil, altså er der ikke "bare" tale om Fable 4.

"A beloved Xbox IP game you have probably played in the last 4 years or so will get its bold second title in next-gen. The successor is deep in development and I expect you will hear about it around 2020."

Der er en række forskellige muligheder her. Det kunne være Killer Instinct, eller en efterfølger til Ryse: Son of Rome, eller sågar Sunset Overdrive.

Hvad håber du det er?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage