Epic vil hjælpe andre udviklere med at benytte crossplay via ny tjeneste

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-12-13

Epic Games har været blandt de mere vokale støtter for integrationen af crossplay imellem de store konsoller på markedet, og det er da også igennem Fortnite at Sony lige nu tester funktionaliteten. Studiet ser sådan en stor fidus i crossplay, at de nu ønsker at hjælpe andre udviklere med at implementere det i deres spil - ganske gratis.

Epic har afsløret, via deres hjemmeside, et nyt Online Service-program, der har til formål at hjælpe udviklere med at implementere crossplay imellem samtlige tilgængelige platforme der tillader det.

"At Epic, our goal is to help game developers succeed. Throughout 2019, we'll be launching a large set of cross-platform game services originally built for Fortnite, and battle-tested with 200,000,000 players across 7 platforms. These services will be free for all developers, and will be open to all engines, all platforms, and all stores. As a developer, you're free to choose mix-and-match solutions from Epic and others as you wish."

Tjenesten tilbyder at facilitere login, navne, venner, profilinformationer og meget mere. Desuden kan en pågældende udvikler få fingrene i servere bygget til crossplay igennem tjenesten.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage