The Division 2 får teknisk alpha-test i weekenden

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-12-14

Det er efterhånden blevet populært for store spilstudier ikke bare at afholde en gigantisk beta-test tæt på lanceringen, men at afholde små tekniske alpha-tests relativt langt fra også. På denne måde får de nemlig afgørende feedback, og kan nå at rebalancere spillet inden den endelige udgivelse. Netop sådan en sparkes i gang i weekenden for The Division 2.

Ifølge Ubisoft kører denne test fra i morgen d. 15 december til d. 18 december, og her får et meget begrænset antal af forudbestillende kunder lov til at afprøve en lille del af spillet.

Testen er kun tilgængelig på PC. Er du blandt de udvalgte kan du allerede loade klienten nu. Desværre skal du underskrive en NDA-aftale, så vi kommer ikke til at se gameplay fra testen.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage