Rockstar vinder retssag

BBFC overvejer næste skridt
Tekst: Thomas Tanggaard
Publiceret 2007-12-11

Efter en lang og opslidende kamp, har Rockstar endelig fået reddet Manhunt 2 ud af det kaos som spillet befandt sig i. Manhunt 2 løb ind i en kraftig modvind efter af det engelske censurorgan BBFC, nægtede at klassificere spillet og dermed gjorde det umuligt at få på hylderne i bl.a. England.

Nu har The Video Appeals Committee så afsagt dom i sagen, og de mener at Manhunt 2 ligger inde for de gængse regler og derfor sagtens kan gives et 18+ mærke. Faktisk er det præcis, hvad BBFC er nødt til at gøre, hvis ikke de appellere dommen.

Fra BBFCs side er man dog ikke klar til at give Manhunt 2 grønt lys. BBFCs talskvinde Sue Clark, siger til Gamesindustry.biz, at man ikke vil foretage sig noget i sagen, før man har læst hele domfældelsen. Herefter vil BBFC overveje om sagen skal trækkes i den engelske højesteret.

Hvornår Manhunt 2 lanceres vides endnu ikke.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage