Rygte: Persona 5R ankommer næste år

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-12-17

For nylig blev det afsløret, at Persona 5-hovedpersonen Joker vil blive den første store gæstekarakter i Super Smash Bros. Ultimate, og dette har skabt spekulation om hvorvidt Atlus og Persona Team har i sinde at genudgive spillet. Et nyt rygte siger at præcis dette er planen.

Tilbage i 2017 registrerede Atlus en række ekstra domæner, deriblandt "P5D", "P5R" og "P5U", og hvorimod nogle af dem er brugt på en række dansespil, så mener en insider på det japanske forum 5 Channel, at P5R er en "Complete"-udgave af spillet.

Insideren mener specifikt at versionen hedder Persona 5 Red, og dette er åbenbart versionen der udgives på Switch, men skulle rygtet vise sig at være sandt, kan vi ikke forestille os andet end at spillet også kommer til PlayStation 4.

P5U er åbenbart et kampspil, men dette er blevet forsinket. Dog skulle Red ankomme i 2019.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage