Lang, lang tid er efterhånden gået siden Death Stranding blev afsløret, men vi er stadig ikke meget klogere på hvad spillet egentlig handler om. Dog har flere involverede parter nævnt en innovativ online-del, og dette er kommet på tale igen nu.
For nylig mødtes Hideo Kojima med forfatter Paul Wilson, og han skrev noget ganske interessant om spillet i en besked på Twitter efterfølgende:
"Hideo Kojima @HIDEO_KOJIMA_EN is in NYC this week and we got together for dinner. We discussed his new project, "Death Stranding," which I think will be a transformative online experience. The man is a true visionary (who blows my mind by calling me "sensei")"
Både Norman Reedus og Mads Mikkelsen har nævnt online-delen før, men her beskriver Wilson projektet som værende tæt forbundet med multiplayer.
Hvornår mon studiet for alvor løfter sløret?