USA spilliste

Næsten alle vinder!
Tekst: Mikael Hansen
Publiceret 2007-12-14

Spil- og konsolsalget slog alle tænkbare rekorder da NPD opsummerede det amerikanske spilsalg for november måned.
Totalt set blev der solgt spil, tilbehør og konsoller til en værdi af næsten 14 milliarder kroner, en stigning på hele 52% i forhold til året før. Hardwaresalget er steget med 41%, mens spilsalget er steget med hele 62%. En utrolig flot resultat.

Nintendo fortsætter med at gå fra den ene succes til den anden når det gælder hardwaresalg, både når det gælder Nintendo DS og Wii. Derudover lykkedes det for Super Mario Galaxy at lægge beslag på andenpladsen på spiltoppen.

Bedst er det dog gået for Activision som lagde beslag på fire af de otte førstepladser, deriblandt etteren Call of Duty 4: Modern Warfare som slår alle forgængerne med hensyn til solgte enheder. Ud fra det kan man bare konstatere at Activision i stedet for at tabe en masse spillere da de gik væk fra Anden Verdenskrig, netop vandt en masse nye købere. Guitar Hero-fænomenet fortsætter også, og der er solgt omkring to millioner eksemplarer af det tredje spil i denne måned. Det er stort!

Assassin's Creed blev også en kæmpesucces for Ubisoft med over 1.5 millioner solgte eksemplarer i USA i november - Uden tvivl et af de hurtigst sælgende spil i Ubisofts historie.

Selv om Sony placerede sig sidst på hardwarelisten, så fik Playstation 3 en meget tiltrængt skub i den rigtige retning. Den er stadig den lille i sammenligningen med Xbox 360, men lad os se om den ikke indsnævrer afstanden til konkurrenten en gang i foråret. Tallene fra såvel Playstation 2 og PSP er de dog sikkert godt tilfredse med. Det var dog trist at Ratchet & Clanks seneste eventyr ikke klarede sig bedre i sin anden måned, samt at Uncharted ikke rigtig er blevet den store succes.

Microsoft var sikkert godt tilfreds med at beholde Playstation 3 på god afstand og selv om de har en god konkurrent i Wii, så er forskellen ikke så stor som mange havde forudsat i denne måned. Mass Effect fik en kanon flot debut og har allerede solgt en halv million eksemplarer (uklart om Collectors Edition er inkluderet).

Ud fra det kan det konstateres at denne måneds USA-top havde noget for alle (hvis man altså ikke er PC-gamer - se dog Crysis og Unreal Tournament III langt nede på listen) med Activision og Nintendo som de store sejrsherrer.


Spiltoppen:
1. Call of Duty 4: Modern Warfare / Xbox 360 / Activision 1,57 millioner
2. Super Mario Galaxy / Wii / Nintendo 1,12 m
3. Assassin's Creed / Xbox 360 / Ubisoft 0,98 m
4. Guitar Hero III: Legends of Rock / PS2 / Activision 0,967 m
5. Wii Play / Wii / Nintendo 0,564 m
6. Mass Effect / Xbox 360 / Microsoft 0, 473 m
7. Call of Duty 4: Modern Warfare / PS3 / 0,444 m
8. Guitar Hero III: Legends of Rock / Wii / Activision 0,426 m
9. Halo 3 / Xbox 360 / Microsoft 0,387 m
10. Assassin's Creed / PS3 / Ubisoft 0,377 m

Hardware:
1. Nintendo DS 1,53 millioner
2. Wii 0,981 m
3. Xbox 360 0,77 m
4. PSP 0,567 m
5. Playstation 2 0,496 m
6. Playstation 3 0,466 m

(Der er ikke kommet nogen tal for Gameboy Advance eller Gamecube i denne måned)

Andre udvalgte tal:
Mario & Sonic at the Olympic Games / Wii / Sega 330000 eksemplarer
Rock Band / Xbox 360 / EA 312000
Wii Zapper + Link's Crossbow Training / Wii / Nintendo 232000
The Legend of Zelda: Phantom Hourglass / DS / Nintendo 227000
Lego Star Wars: The Complete Saga / Wii / Lucasarts 180000
High School Musical / Wii / Disney 180000
Assassin's Creed: Collector's Edition / Xbox 360 / 140000
Resident Evil: Umbrella Chronicles / Wii / Capcom 121000
Uncharted: Drake's Fortune / PS3 / Sony 117000
Crysis / PC / EA 87000
Rock Band / PS3 / EA 70000
Ratchet & Clank: Tools of Destruction / PS3 / Sony 66000
Final Fantasy XII: Revenant Wings / DS / Square Enix 49000
Unreal Tournament III / PC / Midway 34000
Manhunt 2 / Wii / Take Two 19000

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage