For noget tid siden ankom en rapport, der påstod at Pillars of Eternity 2: Deadfire har været skuffende for Obsidian rent salgsmæssigt, og netop derfor blev mange fans bekymrede for en eventuel konsoludgave af spillet. Dog ved vi nu, at netop sådan en version er på vej alligevel.
Obsidian har afsløret via et indlæg på deres forum, at spillet vil ankomme på PlayStation 4, Xbox One og også Switch i 2019.
Det bliver dog ikke Obsidian selv men Grip Digital der står for overleveringen, men de har megen erfaring med at bringe spil til konsollerne. Denne nye version ankommer med samtlige opdateringer, udvidelser og gratis DLC som del af pakken.