Da Brendan McNamara og en håndfuld af folkene bag The Getaway for nogle år siden forlod Sony, tog til Australien og stiftede Team Bondi, så regnede flertallet af spillere med, at holdet udelukkende ville lave spil til Sony - men dette har aldrig været tilfældet.
Derfor er det også lidt sjovt, at er spil som L.A. Noire der udgives af 2K Games/Rockstar, har været sat i forbindelse med en mulig konsoleksklusivitet på PlayStation 3. Ed Logan Brooker (også fra Team Bondi) har i sin tid været ude og sige, at spillet muligvis ikke ville komme til Xbox 360 på grund af dets størrelse, men dette er ikke noget holdet officielt har stået ved.
Samtidig er 2K Games ikke ligefrem kendt for kun at udgive spil til et format, og ifølge Team Bondi har Sony ikke aktivt forsøgt at sikre sig L.A.Noire udelukkende til PlayStation 3. Alt dette betyder naturligvis ikke at Xbox 360-udgaven nu er annonceret, men hos Team Bondi vil man i hvert fald ikke afvise muligheden.
Vi holder øje med informationerne i sagen.