Inden vi rammer februar i år, vil det være muligt for verdens PSP-brugere at bruge Skype på deres PSP. Det vil dog kun være til den nye PSP Slim & Lite at denne funktion kan tages i brug. Til gengæld er funktionen helt gratis, hvilket giver de mere end 200 millioner, der har oprettet en Skype-bruger, endnu en mulighed for at snakke med hinanden.
Blandt de forskellige funktioner, der følger med når man får oprettet Skype, er gratis samtaler, SkypeIn - hvor man kan modtage opkald fra bl.a. mobiltelefoner og SkypeOut - hvor man kan foretage opkald til bl.a. mobiltelefoner. Skype bliver tilgængeligt til sidst i januar, og når man har lavet en softwareopdatering på sin PSP, vil der herefter umiddelbart dukke et Skypeikon op i hovedmenuen på ens PSP.