Efter en længere periode med stilhed har 343 Industries taget bladet fra munden, og afsløret en række detaljer om deres fremtidige projekter. De har talt lidt om Halo Infinite, men det er slet ikke alt de har i støbeskeen.
Studiet har nemlig afsløret via en længere artikel på deres hjemmeside, at de har indgået i et partnerskab med Limbitless Solutions om at skabe proteser til børn der er til at betale i USA, og de er sågar baseret på Halo-spilserien.
Disse "Bionic Arms" skabes af en 3D-printer, og giver komplet funktionalitet. De kan både holde fast om objekter og de kan også gestikulere med fuld bevægelighed. I 2019 bliver to Halo-inspirerede proteser tilføjet hos Limbitless. Den første er Master Chiefs Mk. VI-handske, og den anden er en "Mjolnir-inspired and personalized prosthetic" hvor man selv kan bestemme farven.

<bild></bild>