Så er der godt nyt til alle MGS-fans. Konami har nemlig meddelt, at Metal Gear Solid 4: Guns of the Patriots næsten er i bug-checking-fasen. Samt at udviklerne stadig fastholder spillets lancering, som kommer til at ligge andet kvartal af 2008.
Samtidig regner Konami med en lanceringsdato for hele verden, der ikke helt ligger på samme dag; men indemfor en meget kort periode i stedet. De vil dog stadig ikke sige hvilken dato, MGS4 kan forventes at udkomme.
Med hensyn til udviklingen, siger Konami, at man allerede kan spille MGS4 fra start til slut. Dog er der enkelte elementer, såsom åbningsscenen, der ikke er færdige endnu. Konami mener, at der er en mulighed, for at de kunne ende med at komme ekstra elementer i spillet, da det stadig er i udviklingsfasen.