EA sætter officielt dato på Anthem demoer

Tekst: Søren Svanhof
Publiceret 2019-01-02

Det nyeste skud på stammen fra BioWare, det højt-profilerede Anthem, ankommer til konsol og hjemmecomputer i slutningen af februar. Der er intet kontroversielt i at påstå, at Anthem forventes at blive en af årets store titler, og derfor har EA også givet særlig opmærksomhed til de tilgængelige demonstrationer spillet får inden udgivelsen.

I slutningen af januar, mere specifikt fra d. 25 til d. 27, kan du forsøge dig i Javelin-dragterne hvis du har forudbestilt spillet og abonnere på enten EA Access eller Origins Access. Derudover får du også en eksklusiv genstand som bevis på, at du var en af de første der spillede Anthem. Den offentlige demo er tilgængelig fra d. 1 til d. 3 februar, og kræver blot at man sidder klar på de anmærkede datoer.

Der er ingen tvivl om, at et par stykker herfra redaktionen kommer til at sidde klar når tiden nærmer sig, for BioWare har meget at skulle bevise ovenpå Mass Effect: Andromeda. Har du forudbestilt Anthem og kommer til at sidde klar d. 25 januar? Eller trækker du spændingen til d. 1 februar?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage