Pokemon-chef: "Det er sværere at udvikle til Switch end forventet"

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-01-03

Lige siden Nintendo Switch ramte markedet har indie-udviklere fra nær og fjern rost konsollen for at være ganske nem at udvikle til, men nogen gange er det stadig besværligt at overgå fra én platform til en anden, særligt for et lidt større studie.

Pokémon Company-chefen Tsunekazu Ishihara mener eksempelvis ikke at det er helt let for studiet at overgå til den nye platform. I et interview med Dime (via GameRant) fortæller Ishihara at opgaven faktisk har været fem gange hårdere end studiet havde forventet.

Åbenbart udspringer problemerne af konsollens hybriddesign, og det at optimere spiloplevelsen til flere forskellige perspektiver. Han taler specifikt om at det kommende Pokémon Switch, der står til at ankomme senere på året, har været problematisk for studiet.

Om det kan ses når spillet endelig ankommer ved vi endnu ikke. Hvornår tror du at Nintendo afslører spillet rigtigt?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage