Soulja Boy er nu stoppet med at sælge konsoller

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-01-03

I sidste måned sparkede rapperen Soulja Boy gang i salget på et nyt stort initiativ. Han begyndte nemlig at sælge SouljaGame-konsoller, som folk dog hurtigt fandt ud af var kinesiske piratkopifyldte maskiner med hans eget navn på. Rapperen selv insisterede dog på at der ikke var noget problem, men åbenbart har Nintendo taget affære.

Som RollingStone nu skriver har Soulja Boy fjernet samtlige af konsollerne fra hans hjemmeside, og selvom han endnu ikke direkte har indrømmet at det skyldes truslen om et sagsanlæg, så har han skrevet følgende kryptiske besked via Twitter nogenlunde samtidig.

"I had to boss up, I didn't have a choice."

Han holder dog fast i at han i løbet af årets første måneder vil sparke gang i et officielt esportshold.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage